Sådan beskytter du dit barn på nettet [guide til internetsikkerhed]

Nettet er et dystert sted og fuld farer rundt om ethvert hjørne.

I hvert fald for de små.

Internettet kan virke som en stor, tyk, magisk bog fuld af nyttige besværgelser, der er samlet af alle mulige mennesker gennem tiderne. Men nettet indeholder også farlig, mørk magi, der lurer og kan fordærve alting, hvis man ikke er forsigtig…

Derfor skal du beskytte og undervise dine børn i hvordan man færdes på nettet, på de sociale medier og online-spil.

I denne artikel fokuserer vi på internetsikkerhed.

At holde børnene sikre når de færdes på nettet kan måske lyde som en umulig opgave, men det KAN faktisk lade sig gøre. Det kan endda synes ganske enkelt, så længe du følger denne guide til internetsikkerhed. Den fortæller dig alt, hvad du har brug for at vide.

Vi starter med de vigtigste risici og typer af trusler, derefter diskuterer vi symptomerne på et barn, der har brug for hjælp, og så ser vi, hvordan man kan forebygge farer. Til sidst vil du vide det meste af det, der er værd at vide om, hvordan du kan være sikker på internettet.

Hvad er de største farer på nettet?

Mange mennesker spørger, om internettet er sikkert.

Det afhænger hovedsageligt af dig. Intet er absolut sikkert, og fordelene ved at bruge internettet opvejer langt risikoen. Især fordi vi kan minimere sidstnævnte.

I denne tid, hvor teknologien overtager verden på stadig dybere måder, er det vigtigt at uddanne sig om de farer, der følger med den.

Du bør vide, hvad der kan skade dit barn, og hvilke foranstaltninger du skal træffe på forhånd. De vigtigste farer, du bør være opmærksom på, er:

  • cybermobning
  • børnelokkere på nettet
  • deling af private oplysninger
  • indlæg med forsinket virkning på et barns liv
  • phishing
  • svindel
  • downloading af malware

Det er på ingen måde kun børn, der er udsat for dem. Mange voksne bliver også ofre for dem. Ved at læse disse internetsikkerhedstips til forældre vil du lære, hvordan du kan beskytte både dig selv og dem, du er ansvarlig for. Med al denne ubegrænsede adgang til information ville det være en skam ikke at gøre god brug af den.

Så lad os omhyggeligt studere de moderne typer trusler, der er nævnt ovenfor. Lad os også se på internetsikkerhedstips til håndtering af dem.

Trusselstyper (i detaljer)

Ifølge alle artikler om internetsikkerhed er disse de mest almindelige og alvorlige trusler:

Cybermobning

Cybermobning er mobning, der finder sted via digitale enheder som smartphones, computere og tablets. På sms, tekst, i apps, på sociale medier, i fora eller i spil – den har mange medier.

En cybermobber sender, poster eller deler negativt, skadeligt, falsk eller ondt indhold om nogen. Dette kan omfatte at afsløre personlige eller private oplysninger om dem for at skabe ydmygelse eller forlegenhed. Almindelige eksempler er at kalde nogen “tyk” eller “dum” og at sende pinlige billeder af offeret.

Cybermobning sker oftest på sociale medier (f.eks. Facebook og Snapchat) og via sms, chat eller e-mail.

Børn bliver i dag tidligt fortrolige med teknologi, og selv om mobning altid har eksisteret, giver internettet dem en ny måde at gøre det på.

Hvis det indhold, de deler, er offentligt, f.eks. billeder eller kommentarer, kan begge parters omdømme blive skadet.

Det værste er, at cybermobning kan være ret vedvarende, da unge mennesker bruger meget tid på nettet, og digitale enheder oversvømmes af meddelelser.

Desuden er det sværere at opdage, fordi forældre eller lærere måske ikke ser eller genkender det.

Derfor skal du være på vagt. Ud over at scanne børns og teenageres onlineprofiler og kontrollere deres adfærd for mistænkelige tegn skal du opfordre dem til at kommunikere åbent med dig.

Men lær dem først og fremmest på forhånd om disse farer og om, hvordan man håndterer mobbere.

Børnelokkere på nettet

Børn har let ved at stole på hinanden, hvilket de ikke har nogen grund til ikke at være. Det gør dem sårbare over for børnelokkere online.

Disse personer er på jagt på sociale medier og spilsider, som børn ofte besøger. På den måde udnytter de børns foretrukne platforme og spil og maskerer deres hensigter som velmenende eller som “bare for at have det sjovt” De vil sandsynligvis starte med uskyldige venlige chats. Når de har vundet barnets tillid, vil de gå over til uddybende spørgsmål og til sidst sende og kræve billeder, som vil gøre barnet utilpas. Ofte vil deres beroligende sætning være “Vi leger bare” for at narre børn til at føle sig trygge, som om de spiller et spil, så de gør, hvad de bliver bedt om.

Myndighederne overvåger internettet for sådanne rovdyr, og der findes strenge love. Alligevel er det bedste forsvar at have en åben kommunikation med dit barn og sørge for, at det vil tale med dig med det samme, hvis det føler sig truet eller utilpas.

Du bør forblive opmærksom og handle, selv hvis der er den mindste mistanke om, at dit barn gennemgår noget.

For at være helt sikker på, at du holder styr på dit barns onlineaktivitet, kan du bruge en løsning til forældrekontrol.

Senere i denne artikel vil vi fokusere på specifikke symptomer, der kan afsløre, hvornår et barn er i nød og har akut brug for hjælp.

Lad os foreløbig lade det blive ved det og gå videre til den næste digitale trussel.

Deling af private oplysninger

Børn har endnu ikke forstået de sociale grænser. De lægger måske personlige oplysninger online, f.eks. på deres profil på sociale medier, som ikke burde være der, eller som i det mindste ikke burde være tilgængelige for alle. Dette omfatter billeder af pinlige personlige øjeblikke og, hvad der er endnu mere skræmmende, adresser.

Der er en grund til, at sociale medier direkte forhindrer børn under en vis alder i at oprette en profil. Disse regler for internetsikkerhed er gennemprøvede og dokumenterede, og de er også en god retningslinje for dine børn.

Når det er sagt, vil de have brug for en vis vejledning i begyndelsen af deres onlinetilværelse.

Hvis man forsøger at “vejlede” dem for meget, kan det let blive til et ønske om at kontrollere dem, hvilket kan føre til, at de ikke deler deres tanker og bekymringer med dig.

Lær blot dine børn, hvilke oplysninger de ikke bør dele (telefon, adresse, skole, forældrenes navne og arbejdssteder, debit- og kreditkortoplysninger osv.); mind dem forsigtigt om, når de poster noget upassende eller offentligt, som skal være privat.

Sørg for, at de kun tilføjer personer, de kender. Tag en rolig diskussion om grænser for det offentlige. Forklar årsagerne bag dine råd; det vil vise dem, at du faktisk bekymrer dig om dem i stedet for at forsøge at begrænse dem.

Ingen kan lide at få at vide, hvad de skal gøre med en nedladende stemme (eller på en “fordi jeg sagde det” måde), især ikke når de er et barn, der opdager verden omkring sig. Husk dine egne følelser, da du voksede op, så bliver det lettere at sætte dig i dit barns sted.

Indlæg med forsinket virkning på et barns liv

Dette svarer til at offentliggøre private oplysninger, men i dette tilfælde er der tale om pinlige eller upassende indlæg, fotos og kommentarer, som kan have en negativ indvirkning på et barns liv senere.

For eksempel kan universiteter, medarbejdere eller fremtidige dates tjekke dine onlineprofiler for spor og få et forkert indtryk, hvis de finder sådanne indlæg (berusede, vulgære, racistiske, voldelige billeder eller kommentarer osv.)

Det er en dum fejl at begå. En nem løsning, som du kan fortælle dine børn, er, at de altid skal sende akavede billeder eller kontroversielle udtalelser med et “privat” filter. Med andre ord: i stedet for at poste pinlige (men måske “sjove”) billeder på semi-offentlige forums, som Facebook, så send dem direkte til den du ønsker skal modtage. ISÆR hvis der er tale om dine børns billeder – det er ikke sikkert de synes det er så sjovt at have pinlige billeder liggende på nettet, når de bliver ældre.

Senere kan de gennemgå alle deres indlæg og billeder og beslutte, hvad de vil slette eller beholde. Det er bedst ikke at tilføje fremmede som venner, da de vil have adgang til alle dine oplysninger, og de kan have ondsindede hensigter.

Phishing

I denne form for fiskeri er du den store fisk, som ondsindede personer håber at fange. Ved phishing bruges der i det væsentlige e-mails til at narre folk til at klikke på ondsindede links eller vedhæftede filer. Der findes også “smishing” – det samme, men med tekstbeskeder.

Normalt er sådanne beskeder korte og designet til at vække din nysgerrighed, f.eks. “Wow! Se lige der!”, men lad dig ikke narre! Selv hvis du tror, at det er sendt af en ven, skal du dobbelttjekke med afsenderen, og du skal ikke være hurtig til at åbne mistænkelige URL'er.

Børn er ret tilbøjelige til at blive udsat for phishing på grund af deres naturlige nysgerrighed, uskyld, naivitet og spænding. Igen forekommer det mest på sociale medier, spil og andre websteder, der er populære hos børn.

Lavt slag, jeg ved det!

Cyberkriminelle, der skaber sådanne meddelelser, holder styr på brugere på bekvemme websteder og indsamler oplysninger om e-mailadresser og vennelister for at kunne målrette dem senere.

Du skal blot lære børnene ikke at klikke på beskeder og e-mails fra fremmede eller lignende, der ser ud til at være fra en ven, men som ikke indeholder nogen personlig besked.

Endnu bedre er det at installere en pålidelig antiviruspakke for at holde enheden sikker mod sådanne angreb.

Svindel

Vi har alle set svindelmails, der tilbyder dig masser af penge, hævder, at du har vundet i lotteriet osv. Børn er måske ikke interesseret i disse, men beskeder, der lover gratis adgang til onlinespil eller lignende, som de er meget interesserede i, virker ofte.

Processen svarer til phishing – cyberkriminelle overvåger oplysninger på populære websteder for at udpege potentielle ofre og lover dem derefter noget fristende. Der er selvfølgelig en hage – de har brug for forældrenes kreditkortoplysninger først.

Lær børnene at være på vagt over for tilbud, der er for gode til at være sande. Sørg for, at dit barn ved, at det aldrig må røre ved dine kreditkort og dele sådanne oplysninger uden din tilladelse. Hvis der er god kommunikation, og de ved, at de skal spørge dig først, burde der ikke være nogen problemer.

Download af malware

Malware er skadelig computersoftware, der ved et uheld installeres uden offerets viden eller tilladelse. Det udfører skadelige handlinger på computeren og kan, afhængigt af virussen, have meget alvorlige konsekvenser, som kan koste dig tid og penge at rette op på.

Malware kan stjæle personlige oplysninger fra din computer eller kapre den til brug i et botnet. Phishing er en måde at sende malware på.

Igen, når det gælder børn, er den nemmeste måde at narre dem til at downloade en inficeret fil på at forklæde den som et spil.

Som med svindel og andre trusler er den bedste politik at oplyse børnene på forhånd. De bør først spørge sig selv: Er dette websted sikkert?

Glem desuden ikke at installere et stærkt antivirusprogram med de tilhørende tilføjelser for at hjælpe med at beskytte din og dit barns computer. Mange internetsikkerhedsprodukter tilbyder også specifik forældrekontrol, så udnyt dem.

For meget tid brugt på nettet

Der er mange forældre og lærere, der er bekymrede for, at børnene får for meget tid på skærmen. Det vil sige al tid, der bruges foran en digital skærm af enhver art.

For meget tid foran en skærm kan have en negativ indvirkning på børns fysiske og mentale sundhed. Det øger risikoen for at blive overvægtige, for at have sværere ved at komme i seng og for at udvikle depression, angst og opmærksomhedsproblemer.

Ofte bliver børn og teenagere besat af at spille onlinespil hele dagen. De har ikke lyst til at forlade huset, og oven i købet mumler de usunde snacks.

Desuden taler de måske med venner online på sociale medier eller mens de spiller et spil, men har svært ved at kommunikere og udtrykke sig i det virkelige liv.

Endelig anbefales det ikke at være på telefonen eller computeren, indtil man skal sove, fordi lyset fra skærmen holder en vågen.

Endelig anbefales det ikke at være på telefonen eller computeren, indtil man skal sove, fordi lyset fra skærmen holder en vågen. Adrenalinen ved at spille et spil forhindrer også folk i at falde hurtigt i søvn og kan også forårsage mareridt.

At nedbringe dit barns skærmtid er et hurtigt og sikkert middel mod alt det, du lige har læst. I stedet kan du opfordre dem til at bruge mere tid på fysiske aktiviteter udenfor eller blot på at læse. Senere vil du se specifikke foranstaltninger, som du kan træffe for at mindske den tid, som børn bruger online.

Symptomer

Lad os nu se, hvordan du kan genkende, når et barn har usunde onlinevaner og/eller er under angreb af en af de trusler, der er beskrevet ovenfor.

Hvis du bruger for meget tid online, kan det i sidste ende begynde at påvirke dit barns liv – f.eks. præstationer i skolen, opretholdelse af venskaber i den virkelige verden, sport og en god søvnordning.

At lyve om, hvor meget tid de bruger online, hvem de taler med, og hvad de laver online, er også et rødt flag. Det kan være en internetafhængighed eller et tegn på, at de bliver påvirket af en cybermobber eller en cyberpredator.

At blive ophidset og/eller vred, når man afbryder dem eller spørger dem om deres onlineaktiviteter, at blive irriteret, når du nægter dem adgang til internettet, og at blive humørsyg eller deprimeret efter et par dage offline er også advarselstegn.

Hvis dit barn modtager sms'er, telefonopkald og e-mails fra fremmede personer, er det et meget alarmerende tegn, som kan pege på onlineforbrydere. Så snart nogen forsøger at kontakte dit barn, bør du finde ud af, hvem de er, og hvad de vil.

At finde seksuelt eksplicitte billeder eller videoer på dit barns enheder er et andet tegn. Måske er det bare en teenager, der er nysgerrig og ønsker at have det sjovt. Alligevel bør du sætte visse begrænsninger og forklare dem, hvor alvorlige konsekvenserne af deres handlinger kan være. Til at begynde med kan de komme i kontakt med en online rovdyr, og der er også fare for, at de bliver sigtet for distribution af porno på grund af sexting.

Hvis dit barn er blevet for hemmelighedsfuldt:

  • bruger skjulte konti på sociale medier og hemmelige e-mails
  • skifter adgangskoder
  • sletter browserhistorik og chats eller dele af samtalen
  • og slukker hurtigt for skærmen, når du kommer ind i rummet

… det kan også være advarselstegn.

Det betyder helt sikkert, at de ønsker at skjule noget. Det er optimalt, hvis du kan finde ud af, hvad det er, uden at være for direkte eller streng over for dem.

At blive ked af det, trist eller vred, når man er online, og at vise tegn på depression eller tristhed kan tyde på et cybermobningsproblem.

At trække sig fra familie og venner kan også forekomme i dette tilfælde.

At nægte eller være tilbageholdende med at deltage i aktiviteter, som man tidligere nød, nægte at gå i skole eller udtrykke vrede eller utilfredshed i forbindelse hermed – selv at finde på sygdomme for at blive hjemme – er vigtige tegn ikke kun på mobning, men muligvis også på cybermobning.

En uforklarlig nedgang i karakterer kan også være et resultat af, at dit barn er offer for en (cyber)mobber.

Dette er en lang liste, jeg ved det. Heldigvis kan du bogmærke denne internetguide, så du altid kan have den til rådighed.

Forebyggelse

Lad os se, hvordan du kan forebygge eventuelle trusler og kommunikere effektivt med børn. Her er sikkerhedstips til internettet:

Nummer 1 på listen er kommunikation. Start tidligt og skab en sund vane med at tale åbent med dit barn om alting. På den måde vil de vide, at de kan stole på dig uden at føle sig dømt eller hånet, uanset hvad de har gjort.

Dette vil helt sikkert komme til at være nyttigt senere. Når de støder på en forhindring eller en fare online, vil de komme og bede om vejledning og hjælp.

Det er vigtigt at have en seriøs samtale med dit barn, før du lader dem bruge internettet.

Forklar dem alt om online børnelokkere, bøller, sociale medier, malware osv. så de er fuldt forberedt. Hvis ikke du selv ved så meget om emnet, er det dit ansvar, som den voksne, at sætte dig ind i problemstillingen. Enten dét, tag et kursus, eller hyr hjælp. Der er heldigvis masser af hjælp at hente – det kræver blot en hurtig Google-søgning.

Sørg blot for at præsentere alle disse oplysninger på en kort og enkel måde, som ungerne nemt kan bearbejde. Vælg et passende tidspunkt for denne samtale, hvor dit barn vil være modtagelig og engageret i stedet for træt eller distraheret.

At spørge dit barn eller din teenager om råd om, hvordan man gør noget online, er en god samtalestarter, fordi de vil føle sig værdsat og stolte over, at de kan hjælpe dig. Så vil det ikke føles som en forelæsning, men snarere som en diskussion.

Og igen, forsikre dem om, at de altid kan komme til dig, hvis de er oprevet over noget. Opmuntrer dem, når de deler deres online-oplevelser med dig. Endelig skal du forblive rolig og ikke-dømmende, når du lytter til dem.

Regelmæssige venlige samtaler bare for at tjekke op på, hvordan det går, er også en god idé. Dit barn vil blive glad for, at du interesserer dig for deres aktiviteter, og nogle gange kan I gøre dem sammen.

Og sørg selvfølgelig for, at de kender følgende regler for internettet:

  • del ikke personlige oplysninger (telefonnummer, adresse osv.).) online
  • tal kun med familie og venner fra det virkelige liv på sociale medier
  • husk, at fremmede personer på nettet måske ikke er dem, de udgiver sig for at være
  • vær en god online-bruger og sig aldrig grimme ting, selv ikke som en joke
  • brug kun sikre og lovlige websteder til at downloade spil og musik
  • download kun programmer efter at have fået tilladelse fra en forælder for at undgå virus

Yderligere foranstaltninger er:

  • blokering af indhold via forældrekontrol for at beskytte dine browsere mod børn
  • brug af Windows HOSTS-filen til at filtrere indhold (eller tilsvarende filer i andre styresystemer)
  • IP-filtrering
  • og endelig konfigurering af søgemaskiner til at vise sikre resultater.

Det er fedt at give dit barn frihed, men du bør bevare en vis adgang til dets onlinekonti for at overvåge aktiviteten.

Du kan hjælpe dit barn med at finde på stærke adgangskoder. Det er en win-win – de vil være mere beskyttet, og du vil have deres adgangskoder … men snus ikke bag deres ryg, medmindre der er bekymrende tegn.

Og jeg ved godt, at det er fristende, men du skal ikke bare forbyde dit barn at bruge teknologi. Ikke alene vil de blive hånet i skolen af deres jævnaldrende, men det er også i deres interesse at holde sig ajour med teknologien. Desuden er der mange fordele og nyttige ressourcer online. Læring kan gøres sjovere og mere effektiv på denne måde. Forestil dig bare, hvad ville du gøre uden søgemaskiner i dag

Desuden skal du ikke true med at straffe dem ved at fjerne eller begrænse adgangen til internettet. Det vil kun få dem til at stole mindre på dig. De vil også lære at være hemmelighedsfulde i stedet for at komme til dig næste gang.

Tilbage til de gode ideer – en anden er at blive enige om familiens internetregler, som ikke kun børnene, men også de voksne skal følge. På den måde vil dit barn deltage aktivt og føle sig lyttet til.

Du kan f.eks. have en regel: “Ingen telefoner og tablets under middagen”, “Ingen skærmtid 1 time før sengetid” osv. Stræb efter at opretholde en sund balance i din husstand, og lad ikke teknologien dominere dit liv. Det er bedst at gå foran med et godt eksempel. Ellers vil dit barn tage dig mindre seriøst og tro, at det skal have lov til at gøre de samme ting som dig.

Men husk – du har ansvaret. Du har andre ansvarsområder end dit barn, så du kan ikke altid følge de samme regler som dem. Det er godt at være dit barns bedste ven og vise dem, at deres stemme betyder noget, men det er stadig forældrene, der har det sidste ord.

Og et sidste råd, som du kan bruge derhjemme: Hvis du kan, skal du placere computeren et sted uden for dit barns værelse, hvor du kan se skærmen, når du kommer ind i rummet. Denne strategi virkede, da jeg var barn, og computeren stod midt i stuen. Men bliv ikke overrasket, hvis dit snedige barn ikke opfører sig så uskyldigt, når du ikke er hjemme.

Hvad kan skolelærere gøre?

De fleste af ovenstående råd virker også på elever. Skolens computere og netværk bør være sikre og sikre mod malware. Det er vigtigt at vide, at blokering af websteder ikke løser alt.

Her er nogle regler for online-sikkerhed i klasseværelset:

  • Udarbejd en skolepolitik, som eleverne skal underskrive.
  • Hold lektioner for at lære dem om privatlivets fred på nettet.
  • Lav et system til rapportering af cybermobning, som er nemt og sikkert at bruge for alle, der har brug for det.

Inddrag eleverne – lav en brainstorm sammen, og tilskynd dem til at dele deres tanker og idéer om emnet.

Selv om denne vejledning er opdateret, udvikler teknologien sig fortsat. Følg med i denne udvikling, for der er altid noget nyt, der dukker op. Tal også jævnligt med dine elever.

Giv dem ressourcer, som de kan læse i en klasse, der er dedikeret til online-sikkerhed (eller i deres fritid, men der er en risiko for, at de ikke gider eller simpelthen glemmer det).

Du kan også lave plakater med fakta om internetsikkerhed.

Dette var de internetsikkerhedsguider, som forældre og lærere nemt kan følge.

Så nu ved du, hvordan du kan være sikker online. Du kan hjælpe og forberede de unge, indtil de har lært at svæve gennem internettets vanskelige vinde på egen hånd.