DHCP (Dynamic Host Configuration Protocol) er en netværksprotokol, der bruges til at tildele forskellige netværksparametre til en enhed, f.eks. IP adresse, subnetmaske, standardgateway, domænenavn og DNS-server. DHCP forenkler administrationen betydeligt, da der ikke er behov for at tildele statiske netværksparametre til hver enhed separat.
Alle moderne styresystemer er udstyret med en DHCP-klient, og som standard er de alle konfigureret til at bruge DHCP. En DHCP-klient er ansvarlig for at anmode om en IP-adresse og tildele den til computeren. DHCP er kategoriseret som en klient-server-protokol.
Linux kan bruges som både DHCP-klient og DHCP-server.
DHCP-processen – sådan virker det:
DHCP-klienten gennemgår en proces i fire trin:
- en DHCP-klient sender en broadcast-pakke (DHCP Discover) for at finde DHCP-servere på LAN-netværket.
- DHCP-serverne modtager DHCP Discover-pakken og svarer med DHCP Offer-pakker, der tilbyder IP-adresseringsoplysninger.
- Hvis klienten modtager DHCP Offer-pakker fra flere DHCP-servere, accepteres den første DHCP Offer-pakke. Klienten svarer ved at udsende en DHCP Request-pakke (anmodning), der anmoder om netværksparametre fra en enkelt server.
- DHCP-serveren godkender lejemålet (leasen, da hver enhed på netværket blot “lejer” en IP) med en DHCP Acknowledgement-pakke (DHCPACK). Pakken indeholder lejemålets varighed og andre konfigurationsoplysninger.