Hvordan læser du denne artikel lige nu? Det kan være på mobilen, computeren eller måske en tablet – men uanset hvilken enhed du bruger, er den højst sandsynligt forbundet til internettet.
En internetforbindelse er en vidunderlig ting, den giver os alle mulige fordele, som bare ikke var mulige før. Hvis du er gammel nok, så tænk på din mobiltelefon, før den blev til en smartphone. Du kunne ringe og sende sms'er, men nu kan du læse en bog, se en film eller lytte til en sang direkte fra mobilen.
Pointen er, at det giver mange fantastiske fordele at forbinde ting med internettet. Vi har alle set disse fordele med vores smartphones, bærbare computere og tablets, men det gælder også for alt andet.
Internet of Things – et simpelt koncept
Internet of Things er faktisk et ret simpelt koncept. Grundlæggende handler det om, at man tager alle de fysiske steder og ting i verden og forbinder dem med internettet, så alt kommer online.
Forvirringen opstår ikke, fordi begrebet er så snævert og stramt defineret, men snarere fordi det er så bredt og løst defineret. Det kan være svært at fastlåse begrebet i hovedet, når der er så mange eksempler og muligheder i IoT.
For at hjælpe med at skabe klarhed er det vigtigt at forstå fordelene ved at forbinde ting til internettet. Hvorfor skulle vi overhovedet have lyst til at forbinde alting til internettet?
Hvorfor IoT er vigtigt
Når noget er forbundet til internettet, betyder det, at det kan sende oplysninger eller modtage oplysninger eller begge dele. Denne evne til at sende og/eller modtage oplysninger gør tingene “intelligente.”
Lad os igen bruge smartphones som et eksempel.
Lige nu kan du lytte til stort set alle sange i verden, men det er ikke fordi din telefon faktisk har alle sange i verden gemt på den. Det er fordi alle sange i verden er gemt et andet sted, men din telefon kan sende oplysninger (bede om den pågældende sang) og derefter modtage oplysninger (streaming af den pågældende sang på din telefon).
For at være smart behøver en ting ikke at have superlagerplads eller en supercomputer i sig – den skal bare have adgang til det. Det eneste, en ting skal gøre, er at oprette forbindelse til superlagring eller til en supercomputer. I Internet of Things kan alle de ting, der er forbundet til internettet, inddeles i tre kategorier:
- Ting, der indsamler oplysninger og derefter sender dem.
- Ting, der modtager oplysninger og derefter handler på dem.
- Ting, der gør begge dele.
Og alle tre har enorme fordele, der supplerer hinanden.
1. Indsamling og afsendelse af oplysninger
Sensorer kan være temperatursensorer, bevægelsessensorer, fugtsensorer, luftkvalitetssensorer, lyssensorer, du kan nævne det. Disse sensorer giver os sammen med en forbindelse mulighed for automatisk at indsamle oplysninger fra omgivelserne, som igen giver os mulighed for at træffe mere intelligente beslutninger.
På en gård kan automatisk indhentning af oplysninger om jordens fugtighed fortælle landmændene præcis, hvornår deres afgrøder skal vandes. I stedet for at vande for meget (hvilket kan være en dyr overudnyttelse af vandingsanlæggene) eller for lidt (hvilket kan medføre dyre tab af afgrøder) kan landbrugeren sikre, at afgrøderne får præcis den rigtige mængde vand. Landmændene kan således øge deres afgrødeudbytte og samtidig reducere de dermed forbundne udgifter.
Ligesom vores syn, hørelse, lugt, følesans og smag giver os mennesker mulighed for at forstå verden, giver sensorer maskinerne (og de mennesker, der overvåger maskinerne) mulighed for at forstå verden.
2. Modtagelse og behandling af information
Vi er alle meget bekendt med maskiner, der modtager oplysninger og derefter handler. Din printer modtager et dokument, og den udskriver det. Din bil modtager et signal fra dine bilnøgler, og dørene åbnes. Eksemplerne er uendelige.
Uanset om det er så enkelt som at sende kommandoen “tænd” eller så komplekst som at sende en 3D-model til en 3D-printer, ved vi, at vi kan fortælle maskinerne, hvad de skal gøre, på lang afstand. Og hvad så?
Den virkelige styrke i tingenes internet opstår, når tingene kan gøre begge dele. Ting, der indsamler oplysninger og sender dem, men også modtager oplysninger og handler på dem.
3. At gøre begge dele: Målet med et IoT-system
Lad os hurtigt gå tilbage til landbrugseksemplet. Sensorerne kan indsamle oplysninger om jordens fugtighed for at fortælle landmanden, hvor meget han skal vande afgrøderne, men du har faktisk ikke brug for landmanden. I stedet kan vandingssystemet automatisk tændes efter behov, baseret på hvor meget fugt der er i jorden.
Du kan også gå et skridt videre. Hvis vandingssystemet modtager oplysninger om vejret fra sin internetforbindelse, kan det også vide, hvornår det kommer til at regne, og beslutte, at det ikke skal vande afgrøderne i dag, fordi de alligevel vil blive vandet af regnen.
Og det stopper ikke her. Alle disse oplysninger om jordens fugtighed, hvor meget vandingsanlægget vander afgrøderne, og hvor godt afgrøderne rent faktisk vokser, kan indsamles og sendes til supercomputere, der kører fantastiske algoritmer, som kan give mening til alle disse oplysninger.
Og det er kun én slags sensor. Hvis man tilføjer andre sensorer som lys, luftkvalitet og temperatur, kan disse algoritmer lære meget, meget mere. Med snesevis, hundredvis, tusindvis af landbrug, der alle indsamler disse oplysninger, kan disse algoritmer skabe en utrolig indsigt i, hvordan man får afgrøderne til at vokse bedst muligt, hvilket bidrager til at brødføde verden.
Lad os hurtigt gå tilbage til landbrugseksemplet. Sensorerne kan indsamle oplysninger om jordens fugtighed for at fortælle landmanden, hvor meget han skal vande afgrøderne, men du har faktisk ikke brug for landmanden. I stedet kan vandingssystemet automatisk tændes efter behov, baseret på hvor meget fugt der er i jorden.
Du kan også gå et skridt videre. Hvis vandingssystemet modtager oplysninger om vejret fra sin internetforbindelse, kan det også vide, hvornår det kommer til at regne, og beslutte, at det ikke skal vande afgrøderne i dag, fordi de alligevel vil blive vandet af regnen.
Og det stopper ikke her! Alle disse oplysninger om jordens fugtighed, hvor meget vandingsanlægget vander afgrøderne, og hvor godt afgrøderne rent faktisk vokser, kan indsamles og sendes til supercomputere, der kører fantastiske algoritmer, som kan give mening til alle disse oplysninger.
Og det er kun én slags sensor. Hvis man tilføjer andre sensorer som lys, luftkvalitet og temperatur, kan disse algoritmer lære meget, meget mere. Med snesevis, hundredvis, tusindvis af landbrug, der alle indsamler disse oplysninger, kan disse algoritmer skabe en utrolig indsigt i, hvordan man får afgrøderne til at vokse bedst muligt, hvilket bidrager til at brødføde verden.