Sådan ændrer du IP adresse – skift IP på 1 minut

Når du opretter forbindelse til en anden enhed eller en hjemmeside på nettet, bruges din IP-adresse til at identificere din computer. Den kan bruges til at lokalisere din PC/Mac/mobile enhed og derved spore dine onlineaktiviteter. Faktisk kan jeg vise dig din IP-adresse lige her: [visitor_ip]

Hver gang du går på nettet – uanset hvor – registreres det, fordi din IP-adresse bliver logget på det websted, du besøger. Der er ingen vej uden om denne kendsgerning, men her kommer jeg ind på nogle måder, hvorpå du kan omgå “problemet”, hvis du har brug for at være lidt mere anonym. Din IP-adresse er lidt ligesom fingeraftryk, bortset fra ét vigtigt aspekt. Selv om du med lettere ekstreme teknikker måske kan ændre dit fingeraftryk, er det trods alt en del nemmere at ændre din IP-adresse.

Hvorfor skulle du ændre IP-adresser?

Der er en række forskellige grunde til, at du måske ønsker at ændre din IP-adresse. Her er nogle almindelige og… ualmindelige… grunde til at skulle ændre din computers IP-adresse. Det kan være en fordel at lære at ændre eller skifte IP-adresse, hvis bare en af scenarierne passer på dig.

  • Du kan have brug for at ændre IP-adresse, hvis du har fejlkonfigureret en statisk IP-adresse. Du kan f.eks. have brugt det forkerte numeriske område, hvilket gør den ubrugelig.
  • Når du har installeret en ny router, skal du måske omkonfigurere dit hjemmenetværk for at kunne bruge dens IP. Du skal ændre IP-adressen for at kunne bruge den nye router.
  • En router, der ikke fungerer korrekt, giver måske adresser, der bruges af en anden computer på netværket. Du skal ændre IP-adressen til en gyldig adresse for at kunne tilslutte din maskine til netværket. Denne type problem kan påvirke dig på et virksomhedsnetværk.
  • I visse geografiske områder kan websteder, som du måske ønsker at besøge, være blokeret af din internetudbyder. Dette kan skyldes statslige bestemmelser eller din internetudbyders servicevilkår. Du kan måske opleve, at den eneste måde at få adgang til de ønskede websteder på er at ændre din IP-adresse for at omgå begrænsningerne.
  • Hvis du downloader torrents og ikke ønsker at netværket/protokollen skal have direkte udsyn til din IP. Herfra en opfordring til ikke at downloade ophavsretsbeskyttet materiale.
  • En mere ekstrem grund til at være bekymret for din IP-adresse og til at skulle ændre den ofte er, hvis du er involveret i regeringsfjendtlige aktiviteter. Nu har vi ikke censur i Danmark, så det er nok ikke aktuelt her i landet. Men i lande med autokratiske styrer, kan man sagtens forestille sig at det kunne være en god grund. Lande som Rusland, Kina, Tyrkiet, Hviderusland med flere.
  • Medlemmer af oppositionsgrupper i lande med autoritært styre kan være nødt til at finde måder at ændre deres IP-adresse på for at undgå retsforfølgelse og bevare deres anonymitet og politiske levedygtighed.

Og så er der selvfølgelig det faktum, at nogle bare ikke er særlig glad for tanken om, at deres onlineaktiviteter kan spores, simpelthen af hensyn til deres privatliv. Din internetudbyder kan spore alle dine bevægelser på internettet, med mindre du bruger en VPN.

De fleste af os ville heller ikke tolerere den form for indtrængen i privatlivet på andre områder af livet, så hvorfor skulle man bare fordi der er tale om færden på nettet? Hvis du ændrer din IP-adresse, kan du hjælpe med at skjule, hvor præcis du færdes når du surfer på nettet.

Hvordan ændrer jeg min IP-adresse?

Her får du at vide hvordan du ændrer din IP-adresse ved hjælp af forskellige metoder. Grundlæggende er der tre primære metoder til at ændre en IP-adresse:

  1. Manuelt skift af IP-adresse
  2. Automatisk skift af IP-adresse
  3. Brug af en VPN eller proxyserver til at ændre IP-adresse

Lad os se nærmere på hver metode og se på fordele og ulemper ved hver. Der er også nogle forskelle i, hvordan du håndterer statisk IP og dynamisk tildelte IP-adresser. Dit operativsystemet (OS) vil ultimativt have indflydelse på hvordan du gør.

Statiske adresser, der er tildelt af din internetudbyder, kan kun ændres ved at kontakte din udbyder. Denne type adresse gives normalt ikke ud uden at købe et højere serviceniveau og ses normalt i en virksomhed eller i erhvervsmiljøer. Den primære årsag er, at din internetudbyder får tildelt en vis mængde IPv4 adresser, og da de betaler for hver enkelt, er det ikke gratis at dele dem ud til kunder, bare fordi de spørger. Nogle udbydere kan være behjælpelig, men det er ikke garanteret. Du vil sjældent skulle håndtere en statisk IP-adresse på din hjemmecomputer.

Ændre IP-adresse manuelt

Det kan være nødvendigt at ændre IP-adressen på en computer på et kontor eller i en virksomhed for at få adgang til et privat netværk. Afhængigt af din platform er her de trin, du skal udføre.

Sådan ændrer du IP-adresse på en Mac

  1. Vælg Systemindstillinger.
  2. Vælg Netværk.
  3. Vælg en aktiv netværksgrænseflade i sidebaren.
  4. Noter din nuværende IP-adresse, så du kan foretage en informeret ændring.
  5. Klik på knappen Avanceret.
  6. Vælg TCP/IP.
  7. Vælg Manuelt i menuen Konfigurer IPv4.
  8. Indtast en statisk IP-adresse i feltet IPv4-adresse.
  9. Klik på OK, og klik derefter på Anvend.

Sådan ændrer du IP-adressen på Windows 10 / 11

  1. Åbn Netværks- og delingscenter i Kontrolpanel.
  2. Klik på linket Forbindelser.
  3. Klik på fanen Egenskaber i det vindue, der åbnes.
  4. Vælg Internet Protocol version 4 (TCP/IP v4).
  5. Vælg Brug følgende IP-adresse, og udfyld IP-adressen.
  6. Vælg Brug følgende DNS-server, og indtast den relevante adresse.
  7. Marker afkryds feltet Validér indstillingerne ved afslutning og klik på OK.
  8. Din pc kører automatisk netværksdiagnostik og kontrollerer din forbindelse.
  9. Andre versioner af Windows kræver muligvis en anden procedure. Vi anbefaler, at du konsulterer brugervejledningen til dit specifikke operativsystem.

Automatisk ændring af IP-adresse

Her er et par måder at ændre IP-adressen på din hjemmecomputer på. Denne adresse leveres af din router, som får tildelt adressen af din internetudbyder. Før du prøver en af disse metoder, skal du notere din nuværende IP-adresse, så du kan kontrollere, at den faktisk er ændret.

Det kan være alt, hvad du behøver at gøre, at slukke for din router i ca. 15 minutter. I nogle tilfælde er det nødvendigt med længere tid, så du kan prøve at lade routeren være slukket natten over. Selv om din IP-adresse tildeles dynamisk af udbyderen, kan din internetudbyder have en lang lejetid på din adresse. Det betyder, at den vil se ud til at være statisk, da du ikke kan ændre den, før den tidsperiode, som internetudbyderen har pålagt dig, er udløbet.

Hvis du tager din bærbare computer med til et sted, der tilbyder gratis WiFi, og opretter forbindelse til netværket, vil din maskines IP-adresse ændres midlertidigt, da den tildeles dynamisk, når du logger ind. Når du vender hjem, vil din adresse blive tildelt på baggrund af din hjemme-router.

Brug VPN- eller proxyserver til at skifte IP-adresse

Metoderne beskrevet ovenfor, kan være både nødvendige og tilstrækkelige hvis du “blot” vil ændrer din IP-adresse. Hvis dit formål er at omgå geoblokering eller blot at bevare dit privatliv på nettet, bør du bruge andre taktikker. Det er her, at en proxyserver eller en VPN kan være yderst nyttig.

Når du bruger en proxy eller en VPN, maskerer du i bund og grund din maskers IP-adresse. Når du er forbundet til en proxyserver, er det dens IP-adresse, der ses på internettet, og ikke din maskines IP-adresse. Dette gør det umuligt for nogen at spore dig, når du er på proxyserveren.

Brug en VPN (anbefalet)

En VPN-tjeneste fungerer lidt på samme måde som en proxy, men giver flere muligheder end direkte forbindelse til en proxyserver. VPN-tjenester har servere placeret utallige steder i verden. Når du har oprettet forbindelse til VPN-serveren, maskeres din private IP-adresse, og alle yderligere onlineaktiviteter vil kun vise VPN-serverens adresse, da HELE din forbindelse bliver ført gennem VPN-tunnelen og derved krypteret.

VPN-tjenester af høj kvalitet har servere placeret i mange lande og ved at vælge en passende tjeneste kan du omgå næsten alle restriktioner, der håndhæves af dine lokale myndigheder (f.eks. blokerede hjemmesider på et besøg i Kina) eller fra din internetudbyder.

Der er mange VPN-tjenester til rådighed. Nogle er gratis, men hvis du er seriøs med hensyn til at bevare dit privatliv online, bør du bruge de få kroner om månedendet koster at købe en betalt VPN-tjeneste. De betalte VPN-tjenester af høj kvalitet, og som vi anbefaler her på Seek er bl.a. ExpressVPN, NordVPN og CyberGhost.

Husk, at hvis du vægter dit online privatliv højt, kan en VPN stærkt anbefales.